Browse our catalogue by:

Educate·S · Stykker for violin

Educate·S er en serie af musikstykker udgivet af musikforlaget Edition·S. Tilblivelsen af serien udspringer af et ønske om at bygge videre på den historiske tradition, hvor samtidens komponister skrev musik, der indviede musikelever i nye musikalske oplevelser og erkendelser. I deres samtid komponerede Bach, Brahms og Bartok musik i en kondenseret form, hvor pædagogiske hensyn og kunstneriske ambitioner gik op i en højere enhed til glæde for børn og unge i deres musikalske vorden. 

Denne vigtige tradition ønsker vi at videreføre og har derfor opfordret toneangivende, danske komponister til at skrive nye stykker til samlingen. Educate·S’ nodeserie præsenterer elever for musik med de musikalske horisonter og klangverdener, som samtidens komponister bidrager med. 

Rigtig god fornøjelse 

Edition·S, 2016