Share this page

Tre små klaverstykker

(2016-2016)
Morten Olsen
Solo
3:00
1294
A4, 59 pages

READ

Tre små klaverstykker er en del af Educate·S · Stykker for klaveren serie af musikstykker udgivet af musikforlaget Edition·S. Tilblivelsen af serien udspringer af et ønske om at bygge videre på den historiske tradition, hvor samtidens komponister skrev musik, der indviede musikelever i nye musikalske oplevelser og erkendelser.

---

VALS I UDU: Som titlen antyder, er det en lille vals, der er gået i stykker. Den kan ikke blive enig med sig selv om, hvilken toneart den går i, og sine steder er den oven i købet kommet i tvivl om, hvor mange slag der er i takten i en vals. Den er gået i stykker på en sjov og måske lidt overraskende måde, absolut ikke på den opgivende “jeg er ked af, at jeg er gået i stykker“-agtige måde. Så det er vigtigt, at den ikke spil- les for tungt – det skal være let og spøgefuldt.

NAT I MÅNESKIN: Det er mørkt, men alting er alligevel oplyst af det blålige månelys. Det er som om alting går i slowmotion. Når man skal have det frem gennem musikken, gælder det om at give sig god tid og ikke spille for kraftigt. Læg mærke til hvordan start- akkorden ændrer sig, og sørg for at publikum også kan høre ændringerne.

For at få vægtløsheden rigtigt frem, er det vigtigt, at man hele tiden spiller med en indre – og stabil – puls. Hvis man bare venter med den næste akkord til man synes, kommer det ikke til at virke.

Publikum skal opleve forskellene på længderne af akkorderne og også opleve, at der pludselig er to slag “for meget” i takt 10. Toptonerne i takt 11-15 er faktisk en lille melodi, selvom den kun består af to toner. Det skal man kunne høre.

BJØRNETANGO: Tango som man normalt tænker på det, er jo en meget elegant og sensuel dans (hvis dem der danser ellers er gode til det), men her er det to bjørne, der lige er vågnet efter tre måneders vintersøvn, der er på dansegulvet. Så det er klodset og stift og en smule tungt. Men det er sjovt alligevel. På den lidt søde måde...

---

Morten Olsen er født i 1961 og oprindeligt uddannet kontrabassist fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København. Siden 1990’erne har han levet af at være komponist og har komponeret værker for mange typer af besætninger fra soloinstrument til symfoniorkester. Musikken er blevet opført af ensembler og orkestre i og uden for Danmark. 


BUY:

  • DKK261.25(USD ~45.50 · EURO ~35.00)?;
    (Prices incl. VAT)

QR Code

half-width_460px