Har du lyst til at stifte bekendtskab med et musikforlag, der arbejder med både klassisk og helt ny kompositionsmusik? Og brænder du for at prøve kræfter med forskellige former for kommunikation og markedsføring?
Som praktikant på Edition·S vil du indgå i et godt og inspirerende arbejdsfællesskab og få indblik i de daglige opgaver i kommunikationsteamet. Vi formidler musikken, som udgives på forlaget, til musikere og koncertgængere i Danmark og udlandet. Vi stræber efter at udvikle og målrette vores kommunikation, så de komponister, vi repræsenterer, eksponeres bedst muligt.
Arbejdsopgaver
Sammen med dig definerer vi dine arbejdsopgaver og tilrettelægger praktikforløbet, så både dine og vores forventninger og behov imødekommes. Centrale opgaver vil blandt andet være:
- Indholdsproduktion til sociale medier
- Opsætning af nyhedsbrev
- Tekstproduktion og opdatering af hjemmeside
- Tilrettelæggelse af markedsføringskampagner
- Nodesalg til events og messer
Forventninger til dig
- Vi forventer, at du er flydende i skriftlig dansk og engelsk
- Har sans for digital kommunikation
- Arbejder selvstændigt
- Stortrives på de sociale medier
- Er interesseret i musik og kultur
Praktisk
- Stillingen ønskes som udgangspunkt besat fra 1. februar til 1. juli, 2023.
- Stillingen er min. 20 timer ugentligt og ulønnet.
- Vi har kontor på Frederiksberg, hvor du vil få en computer stillet til rådighed.
Ansøgning og kontakt
- Send dit CV og ansøgning til solveig@edition-s.dk senest den 15. december.
- Har du spørgsmål til stillingen så kontakt:
Solveig Lindeskov Ingendahl på 3022 4004 eller solveig@edition-s.dk