Interview · Mads Emil Dreyer (DK)

2021-05-26
Torsdag den 27. maj uropfører Athelas Sinfonietta Mads Emil Dreyers 'Miniature 3'. Vi har stillet komponisten et par spørgsmål om værket.

Mads Emil Dreyer. Foto: David Stjernholm

Hvordan vil du selv kort beskrive værket 'Miniature 3'?
Det er et stykke for sinfonietta, hvori jeg afprøver en teknik til at inkorporere elektronisk lyd i akustisk regi. Der sidder små overfladetransducere, som er en slags højtalerkomponenter, på to miniature-klokkespil og på de fem strygere. Slagstøjspillerne betjener klokkespillene og, sammen med pianisten, også tre MIDI-keyboards, der sender elektronisk lyd i form af sinustoner gennem transducerne og derved gør klokkespillene og strygerne til små højtalere. Man kan sige, at teknikken er et forsøg på at hacke de akustiske instrumenter og udvide deres naturlige klang i en mere elektronisk retning.

Det er faktisk tredje stykke i en serie, hvor jeg eksperimenterer med transducerne på små miniature-instrumenter, men de to foregående stykker er pga. Corona stadig ikke blevet uropført, så det er første gang, jeg selv får mulighed for at høre, hvordan idéen egentlig fungerer.

Hvilken rolle spiller elektronikken i værkets udtryk og i din kompositionsproces?
Udover at være en central del af det konkrete lydbillede er den elektroniske lyd også til stede som et underliggende klangideal, der har formet, hvordan de akustiske instrumenter klinger.

De instrumenter, der har transducere påmonteret, spiller unisont med de sinustoner, der bliver transmitteret igennem dem. Strygerne spiller udelukkende kvartflageoletter, og de små klokkespil betjenes med gummikøller, der fjerner meget af anslaget. Så de akustiske og de elektroniske lyde lapper over hinanden på en måde, så det er svært at høre, hvad der er hvad. Dvs. de akustiske lyde rykker faktisk ret langt over mod sinustonernes elektroniske domæne.
Derudover er sinustonerne stemt i ren stemning, og så er de hævet med 5-10 cent. Det giver mikrotonale forskelle mellem de elektroniske og akustiske lydkilder, som skaber interferens i form af små hurtige rytmiske pulseringer, hvilket slører forholdet mellem de to yderligere.

Hvordan arbejder du med sinfonietta-formatet?
Jeg har ikke forholdt mig så meget til sinfonietta-formatet som genre eller tradition. Stykket er tænkt ud fra en ret elektronisk præmis, så en stor del af kompositionsprocessen med de akustiske instrumenter har bestået i at skære klanglige muligheder væk, så jeg har kunnet fokusere musikken så snævert som muligt omkring de elektroniske lydkilder.  
De to slagtøjsspillere har ostinater og små melodiske fragmenter igennem hele stykket, så det er på en måde dem, der holder musikken sammen, men derudover er hierarkiet mellem de øvrige instrumenter meget fladt. Hver enkelt musiker spiller meget svagt og firkantet og har, på nær altså slagtøjsspillerne, kun enten lange udholdte toner eller korte stakkerede indsatser, så de får i høj grad funktion af små tandhjul, der indgår i en større maskine.

Hvad håber du, publikum får ud af at opleve din musik?
Musikalsk set er stykket på mange måder meget enkelt. Det består af tre kortere satser, som på forskellig vis er forbundne med hinanden. Der er nogle små melodiske kim, der bliver vendt og drejet og nogle meget enkle harmoniske bevægelser, men jeg ved ikke, om der er noget specielt, man som publikum skal forsøge at lægge mærke til. Udover at jeg håber, at denne her måde at integrere det akustiske og det elektroniske giver et klangbillede, hvori skellet mellem de to lydkilder sløres eller måske, i en eller anden forstand, udviskes.

Mads Emil Dreyer: 'Miniature 3'
Uropføres af Athelas Sinfonietta Copenhagen
Torsdag den 27. maj kl. 19.30
Konservatoriets Koncertsal
Koncerten sendes direkte i P2 Koncerten på DR P2 >>

Læs partituret til 'Miniature 3' her >>
Find mere information om koncerten her >>

NEWS & EVENTS