Pizz og Arco gik sig en tur og tremolo var med er en del af Educate·S · Stykker for cello, en serie af musikstykker udgivet af musikforlaget Edition·S. Tilblivelsen af serien udspringer af et ønske om at bygge videre på den historiske tradition, hvor samtidens komponister skrev musik, der indviede musikelever i nye musikalske oplevelser og erkendelser.
---
En lille fortælling for solocello, der bygger på vekselspillet mellem brugen af arco og pizz.
---
Fuzzy er født i 1939 og spiller klarinet og klaver. Han er bl.a. kendt for at skrive musik til teater, film, opera og ballet og for sine elektroniske værker. Mange kender hans musik fra fjernsynet, hvor børn gennem tiden har besøgt ham i "Fuzzys Værksted", "Hvorfor uglen i hulen" og "Snip, Snap, Snude" med videre. Han er uddannet som musikteoretiker og komponist og var indtil 1982 docent på Det Jyske Musikkonservatorium, hvor han underviste i musikteori og musikhistorie. Siden da har han hovedsageligt beskæftiget sig med – og levet af – at komponere.
---