foto credit UNM Sverige 2019
For English, click here.
To unge, talentfulde komponister indrammer dette års Ung Nordisk Musik d. 26.-31. august i Piteå, Sverige.
Bára Gísladóttir åbner festivalen med værket Seven heavens (of different heights (and depths)), som opføres i Piteå Kirke d. 28. August kl. 19.00. Værket er fra 2018 og skrevet til obo, percussion, cembalo og kontrabas.
James Black lukker festivalen med værket This Piece Will Improve Your Life, der opføres i Studio Acusticum d. 31. August kl. 18 til arrangement med titlen Delightful and absurd: chamber music, sinfonietta & music theatre. Værket performes af et ensemble bestående af freelancere fra København, der også deltog i Blacks debutkoncert 2018.
Black og Gísladóttir/credit Nicklas Ottander & Gabrielle Motola
Både Gísladóttir og Black modtog tidligere på året Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens legat for unge, talentfulde kunstnere under 35. Her skrev vi:
“Begge er blandt deres generations mest talentfulde og interessant komponister. De kombinerer begge traditionel og udvidede spilleteknikker, og de optræder lejlighedsvis med egne værker.”
Læs mere her.
Visionen bag Ung Nordisk Musik er, at promovere nye, nordiske artister, der skaber ny musik, lyd- og performancekunst. Finland, Danmark, Island, Norge og Sverige skiftes hvert år til at være værter, og i år er stafetten landet i hænderne på Sverige, der afholder festivalen for 73. gang.
Se UNM’s program her.