Jexper Holmen Interview (DK)

2019-05-06
Den 30. maj uropføres en helt ny opera med musik af Jexper Holmen og libretto af Jesper Lützhøft under årets KLANG festival. Vi har stillet komponisten en håndfuld spørgsmål om operaen med den inciterende titel: 'De mørkeblå lillakvinder i villakvartererne'.


Read the interview in English.

Mig bekendt er 'De mørkeblå lillakvinder i villakvartererne' din første opera - hvordan har du grebet opera-formatet an?

JEXPER HOLMEN: Jeg har faktisk skrevet en opera en gang før, nemlig 'Berenice' fra 2008. Den var meget utraditionel i sine ydre træk og bestod af én lang arie for en ubevægelig sanger med opklippet og uforståelig tekst. I modsætning hertil har jeg med 'De Mørkeblå Lillakvinder i Villakvartererne' grebet operaformatet traditionelt an. Altså en dramatisk fremadskridende handling udført af operasangere på en scene og akkompagneret af et orkester. 

Jeg har sat librettoen i musik, som det virkede naturligt. Det har så afstedkommet et lidt utraditionelt forhold mellem sangere og orkester, der er bundet sammen på en håndfast måde. En sikker måde at lade sangstemmerne skille sig ud fra orkestret på består i at lade dem ligge i et andet register end orkestrets instrumenter og have en anden tekstur, men jeg har gjort præcis det modsatte; ladet orkestret fordoble stemmerne og have samme rytme og frasering. 

Det er blandt andet noget, jeg har gjort, fordi denne opera er atonal, så der er brug for en anden sammenhængskraft i stedet for de tonale spændinger, der holder dialogerne sammen i fx en barokoperas recitativer. Her opstår sammenhængskraften så på et andet plan ved, at sangerne og orkestret skal frasere og artikulere sammen.

Er der noget særligt, opera-formatet kan, i forhold til de værker du tidligere har skrevet?

JH: Ja, det er noget helt andet, fordi der er en handling med dramatiske figurer, hvis psykologi jeg forholder mig til. 

Sangernes partier er tæt komponerede, så jeg har besluttet ned i detaljer, hvilke ord de skal betone og hvor meget; om de skal synge hurtigt eller langsomt eller højt eller dybt eller svagt eller kraftigt. Alt dette påvirker, hvilken dramatisk betydning teksten og handlingen får. En sætning kan ændre radikalt mening alt efter, hvor man lægger betoningen i den. Fx betyder “er du blevet VANVITTIG?” noget helt andet end “er DU blevet vanvittig?”

Det er også noget helt andet, fordi operaen bliver iscenesat, hvilket føjer yderligere en dimension til, efter at partituret er færdigt, og succesen afhænger meget af, at iscenesættelsen og partituret spiller sammen på en interessant måde. Det er Freja Friberg Lyme som instruerer. Hvis du vil vide mere om måden, det er iscenesat på, skal du næsten spørge hende.

Jexper Holmen (Photo: Brian Slater)

Hvordan har dit og Jesper Lützhøfts samarbejde været?

JH: Lützhøft havde drømt sætningen "De Mørkeblå Lillakvinder i Villakvartererne” og da han lige havde haft premiere på operaen Angelo, som han havde skrevet sammen med Lars Klit, sagde jeg spøgefuldt til ham, at drømmen var titlen på hans næste opera, og at jeg gerne ville sætte den i musik. Det udviklede sig hurtigt til, at han havde skrevet librettoen. 

Vi havde lidt dialog om dens indhold, mens han skrev den, men det er i alt væsentligt ham, der har besluttet dens karakter. Jeg havde fx tænkt mig, at handlingen skulle udfolde sig omkring hovedpersonens passive aggression, men librettoen endte med at blive meget voldelig. Der er ikke mange øjeblikke i værket, hvor der ikke enten foregår noget voldeligt eller er noget under opsejling. 

Det er i øvrigt det, der har været det vanskeligste ved at skrive værket: At få alle voldsudladningerne til at spille sammen med den psykologiserende kompositionsstil på en måde, der virker velmotiveret.  

Hvordan indvirker operaens handling og musikken på hinanden?

JH: De skiftes til at drive hinanden til vanvid.

Kan du sige noget om det æstetiske udtryk, du har arbejdet med i værket? 

JH: Jeg har gjort meget ud af at fastholde, at det handler om figurer i en opera, ikke om levende mennesker af kød og blod. Det er endnu en grund til, at fordoblingen mellem orkester og sangere giver mening. Sangernes stemmer smelter ind i orkestret og bliver deltvist udviskede som udtryk for, at figurerne er del af en større sammenhæng, som de ikke selv til fulde gennemskuer. Det giver også god mening i forhold til Lützhøfts libretto, der netop har noget uigennemskueligt og fremmedgørende over sig.

Hvilken slags oplevelse kan publikum forvente sig?

JH:


OPFØRELSER
Operaen opføres i KoncertKirken i København i alt fire gange under KLANG festivalen.
Torsdag den 30. maj kl. 20
Fredag den 31. maj kl. 20
Lørdag den 1. juni kl. 20
Søndag den 2. juni kl. 12

Læs mere om opførelserne her.

NEWS & EVENTS