The Loop of the Nibelung · Photo David Sünderhauf
Den danske komponist Simon Steen-Andersen (f.1977) er den første komponist der, siden Richard Wagner selv, premierer et værk i det legendariske Bayreuther Festspielhaus – og eftersom hele festivalens øvrige program er aflyst, er Simon Steen-Andersens værk The Loop of the Nibelung årets eneste opførelse på den sagnomspundne festival. Simon Steen-Andersen fortæller om processen omkring værkets tilblivelse:
"I 2017 modtog jeg et af legaterne fra Siemens Musikstiftung. Til overrækkelsen i München opførte jeg en kort version af Run Time Error på mine to joysticks i et propfyldt Prinzregententheater. Blandt publikum sad bl.a. Holger von Berg (Festspiel-CEO) og Marie Luise Maintz (Diskurs Bayreuth), som blev enige om at invitere mig til Bayreuth. Derefter gik der mere end et år, da der først skulle banes vej logistisk, diplomatisk og politisk. Siden sommeren 2018 har vi været i dialog omkring ideer og formater m.m. De ønskede fra starten at lave en "to trins-raket”: jeg blev "introduceret" på festspillene i 2019, hvor jeg lavede den lille koncertforestilling Spinne Schwester, und Singe!!! i Haus Wahnfried, Wagners tidligere bolig i Bayreuth og nu museum. Måske med afsæt i hvad de så mig lave i Haus Wahnfried, blev vi efterfølgende enige om den helt store pakke til 2020 i form af en helaftensforestilling (hvilket konkret blot betyder en varighed på 1-1,5 time) med musikere og sangere live, scenisk i samspil med og som udvidelse af filmmateriale fra Festspielhaus. Som bekendt må der ikke opføres værker af andre end Wagner i Festspielhaus, men da min idé om et stedsspecifikt værk indbefatter at forestillingen skal foregå dér, hvor filmen er optaget, kom vi frem til det perfekte kompromis: at lave værket på Probebühne Drei (den hal med "døren", der spiller en prominent rolle i filmen) og som ligger umiddelbart i forlængelse af de tre bagscener, så man kan åbne op hele vejen og bagud have et direkte blik ind over scenen og videre ud på publikumsrækkerne i det fjerne, hvilket kommer til at danne rammen om en lille overraskelse i den endelige forestilling – som, hvis omstændighederne tillader det, vil have premiere på Bayreuther Festspiele 2021.
Den oprindelige idé var at lave en ny, stedspecifik Run Time Error i Festspielhaus, men derfra udviklede det sig: I Run Time Error komponerer jeg kun med elementer, jeg finder on location, så jeg fandt det naturligt og helt i tråd med konceptet at udvide dette til også at omfatte alt det musikalske, narrative, historiske og anekdotiske materiale som er uløseligt forbundet med stedet. Og en meget vigtig idé blev tanken om, ikke blot at gøre det specifikke sted til et slags instrument, sådan som jeg normalt tænker Run Time Error, men også at gøre Festspielhaus selv til scenografi og kulisse i en iscenesættelse af Ringen, som jo netop var det værk, som Festspielhaus blev konciperet og bygget for at kunne opføre. På den måde bidder det hele sig selv i halen og selve Festspielhaus bliver til Wotans Valhal, som til sidst går under i Ragnarok - ikke ulig Wagners første ideer til Festspielhaus, som han luftede i breve til Liszt og andre bekendte, hvor han ville have, at det nybyggede teater skulle rives ned igen efter uropførelsen ...
Midt i marts blev den planlagte filmproduktion aflyst pga. Corona, blot en uge før det hele skulle have løbet af stablen, og kort tid efter blev Festspillene 2020 komplet aflyst. På et tidspunkt fik jeg at vide, at man undersøgte mulighederne for at lave en online arkiv-festival i festivalperioden i samarbejde med Bayerischer Rundfunk, og jeg blev spurgt uforpligtende, om jeg kunne forestille mig at vise forestillingen online. Jeg sagde "jein" (hvilket er tysk for både ja og nej) og foreslog i stedet en mindre, simplere version specielt vinklet til formatet. Længe hørte jeg ikke tilbage, så jeg gik egentlig ud fra, at det ikke ville blive til noget alligevel, og først 2-3 uger inden det aller sidste produktionsvindue fik jeg den endelige bekræftelse, hvorefter det var ren kamikaze indtil værket stod færdigt.
Officielt får jeg ikke et værk opført på scenen i Festspielhaus, men på Probebühne Drei, men i realiteten er det jo dokumenteret i filmen, hvordan vi musicerer hen over scenen på kryds og tværs, og bestemt ikke kun med Wagner-lyde. Man kan sige, at jeg befinder mig lidt i en gråzone, da noget af materialet stammer fra Ringen og det materiale, der ikke stammer fra Wagner får en slags narrativ eller symbolsk funktion i en slags fragmentarisk, fri iscenesættelse af Nibelungens Ring. Det er selvfølgelig uanset hvad helt vildt og på flere måder en musikhistorisk begivenhed, så at sige, men jeg tror, at min fordel er, at det ikke er noget jeg tænker særligt meget over eller føler mig tynget af. Først efterfølgende har det glimtvis slået mig, hvor stort et privilegium det var, at få lov til at boltre sig så frit på dette unikke sted og kunne trække så meget på alle ressourcerne og de tekniske kræfter på stedet."
Værket kan opleves her og er tilgængelig indtil 31. august: The Loop of the Nibelung
I en ny dokumentar søger vært Maximilian Maier efter fortidspor: Hvordan fortsætter Patrice Chéreaus "århundredets ring" med virkning i dag? I dokumentaren indgår både interviews og bagom-forklaringer af Simon Steen-Andersen og The Loop of the Nibelung. Dokumentaren går under titlen Ring Ring Ring og sendes på den tyske tv-kanal ARD Alpha i aften.