( Click for Danish )
“I have spent the past ten years working almost exclusively with electroacoustic music. So when I was given the opportunity to write a new work for JACK Quartet, I naturally considered whether to include electronics, or whether to fully embrace the classical format. The string quartet is among the most tradition-bound formats one can work with – so much music has been written for it, with so many connotations,” Dreyer explains. “It felt right to enter the quartet’s domain and create something purely acoustic. Not least because JACK Quartet plays so brilliantly together – I wanted to write something that could fully exploit their musicianship.”
From Electronics to Wood and Strings
To get as close as possible to the material he would be working with, Dreyer chose an unusual approach: he acquired the entire set of instruments. “I already had a violin, but I also bought a viola and a cello. I can’t really play string instruments, but I needed to learn the techniques I wanted to use – harmonics, pizzicato harmonics, guitar-slide tremolos – in order to truly work with them and understand what was possible,” he says.
In the piece, the musicians – except the cellist – play with the instruments in their laps, almost like a steel guitar, using small children’s bows instead of their usual ones. All of the instruments are also retuned to bring out natural harmonics that align with the work’s harmonic material.
Doldrums, inertia
The result is a string quartet in four movements – short, concentrated sections, each with its own logic and material. The title Doldrums, inertia points to a state of motion without change. “A process is set in motion, but it doesn’t really evolve. All four movements revolve around the idea that the music is characterized by a kind of inertia – it moves, but without changing course,” says Dreyer.
Pierre Boulez Saal in Berlin, where the work is premiered, is no ordinary concert hall. “The hall has an absolutely fantastic acoustic,” Dreyer says. “I experienced JACK Quartet performing Morton Feldman’s Structures there a while ago, with the audience seated around the musicians in the middle of the room. It felt like being part of something almost secret. The setup created a sense of intimacy, and because the acoustics are so good, they could play extremely softly and still fill the entire space. It was fascinating to experience something so inward-looking and quiet that nevertheless enveloped the audience, and I wanted to bring that experience into my own piece.”
On the Music’s Own Terms
Dreyer spent three days with the ensemble in New York in August, working intensely on the piece. “It was better than I had dared to hope. I’m not asking them to do anything extremely eccentric, but there are several elements where they easily could have taken pragmatic shortcuts and chosen simpler solutions – after all, they premiere new works all the time, and rehearsal time is always limited,” Dreyer says, adding: “But they engaged with the music entirely on its own terms, and they were really good at understanding the intention behind everything. It was an immense pleasure to experience.”
Working on Doldrums, inertia has given Mads Emil Dreyer a taste for exploring the acoustic domain further. “In the past, I’ve been very focused on pursuing one direction at a time, but I’m realizing more and more that it’s exciting to work in parallel across several tracks,” he says. “At the same time, there’s something special about established ensembles whose interplay has been refined over decades and countless concerts. It generates a very particular energy.”
Time and place
- Mads Emil Dreyer: Doldrums, inertia
- JACK Quartet
- 24 September 19.30
- Pierre Boulez Saal, Berlin (DE)
- Info & tickets
Mads Emil Dreyer: Ind på strygekvartettens domæne
Når Mads Emil Dreyer den 24. september får uropført sit nye værk Doldrums, inertia i Pierre Boulez Saal i Berlin træder han ind på territoriet for et af de mest traditionsrige formater overhovedet: strygekvartetten. Værket er skrevet til den prisvindende amerikanske strygekvartet JACK Quartet.
“Jeg har de sidste ti år næsten udelukkende arbejdet med elektroakustisk musik. Så da jeg fik muligheden for at skrive et nyt værk til JACK Quartet, overvejede jeg selvfølgelig, om jeg skulle inkludere elektronik, eller om jeg skulle gå fuldstændig ind i det klassiske format. Strygekvartetten er jo noget af det mest traditionsbundne, man kan arbejde med – der er så meget musik skrevet for den, så mange konnotationer,” fortæller Dreyer. “Det føltes rigtigt at gå ind på kvartettens domæne og skabe noget, der udelukkende var akustisk. Ikke mindst fordi JACK Quartet spiller så fantastisk sammen – jeg ville gerne skrive noget, der kunne udnytte deres musikerskab og sammenspil til fulde.”
Fra elektronik til træ og strenge
For at komme helt tæt på det materiale han skulle arbejde med, valgte Dreyer en lidt usædvanlig tilgang: Han anskaffede sig hele instrumentariet. “Jeg havde en violin i forvejen, men købte mig også en bratsch og en cello. Jeg kan jo ikke rigtigt spille på strengeinstrumenter, men jeg havde brug for at lære de teknikker at kende, som jeg ville bruge– flageoletter, pizzicato-flageolet, guitar-slide tremoloer – for rigtigt at kunne arbejde med dem og for at vide, hvad der kunne lade sig gøre,” siger han.
I værket spiller musikerne, med undtagelse af cellisten, med instrumenterne i skødet, nærmest som en steel-guitar, og de spiller med små børnebuer i stedet for deres almindelige buer. Alle instrumenterne er desuden omstemt for at fremkalde naturflageoletter, der passede til værkets harmoniske materiale.
Doldrums, inertia
Resultatet er en strygekvartet i fire satser – korte, koncentrerede forløb med hver deres logik og materiale. Titlen Doldrums, inertia peger på en tilstand af bevægelse uden forandring. “En proces er sat i gang, men ændrer sig ikke rigtigt. Alle fire satser kredser om den idé, at musikken er præget af en form for inerti – den bevæger sig, men uden at skifte kurs,” siger Dreyer.
Pierre Boulez Saal i Berlin, hvor værket bliver uropført, er ikke en hvilken som helst koncertsal. “Salen har en helt fantastisk akustik,” fortæller Dreyer. ”Jeg oplevede JACK Quartet spille Morton Feldmans Structures i salen, med en opstilling hvor publikum sidder rundt om musikerne, som befinder sig midt i rummet. Det føltes som om vi var med til noget var en lille smule hemmeligt. Opstillingen gjorde at man fik en følelse af at komme helt tæt på, og fordi akustikken er så god, kunne de spille meget svagt og samtidig kunne musikken fylde hele rummet. Det var fascinerende at opleve noget så indadvendt og tyst, der alligevel omsluttede publikum, og den oplevelse havde jeg lyst til at tage med ind i mit eget værk,” fortæller Dreyer.
På musikkens præmisser
Dreyer tilbragte tre dage med ensemblet i New York i august, hvor de arbejdede intenst på værket. “Det var bedre, end jeg havde turdet håbe på. Jeg beder dem ikke om at gøre noget ekstremt excentrisk, men der er alligevel flere elementer, hvor de kunne sagtens have været pragmatiske og valgt nemmere løsninger – de uropfører jo nye værker hele tiden, og de har selvfølgelig begrænset prøvetid,” siger Dreyer og fortsætter; ”men de gik ind i musikken fuldstændig på dens egne præmisser, og de var virkelig gode til at sætte sig ind i hvad intentionen med det hele har været. Det var en kæmpe fornøjelse at opleve.”
Arbejdet med Doldrums, inertia har givet Mads Emil Dreyer smag for at udforske det akustiske domæne yderligere. “Tidligere har jeg været meget fokuseret på at følge én retning ad gangen, men jeg finder mere og mere ud af, at det er spændende at arbejde sideløbende i flere spor,” fortæller han.S”amtidig er der noget særligt ved de fasttømrede ensembler, hvor sammenspillet er forfinet over årtier og gennem utallige koncerter. Det giver en helt særlig energi.”
Tid og sted
- Mads Emil Dreyer: Doldrums, inertia
- JACK Quartet. 24. september 19.30
- Pierre Boulez Saal, Berlin (DE)
- Info & billetter