The title refers both to the Danish word mist – something that has been lost or gone missing – and to the English word mist: fog. For Tjørnhøj, it describes a state in which something is constantly just out of sight.
From a Graphic Idea to Precise Notation
The starting point for MIST was the idea of a graphic score in which the percussion duo would be able to freely explore virtuosity through each their instrument. During the compositional process, however, Tjørnhøj became increasingly fascinated by the concrete possibilities of the instruments. Marimba and vibraphone are pitched instruments, and when played quickly and precisely, they place very specific demands on the music.
“Suddenly, all of this graphic material is translated into something very precise and very distinct, both rhythmically and tonally. The virtuosity also lies in their ability to pick up on the subtle tonal nuances that shift the work from beginning to end.”
The work consists of three movements, each leading into the next. And although the musical content is not excactly traditional, the notation is unusually precise.
“It is the most traditionally notated work I have ever written,” she explains. “There isn’t much room for negotiation in the notation, and it may be the only work I have ever made where there really is such a thing as right and wrong.”
This concrete investigation of the physical reality of the instruments, and the experience of becoming absorbed by something tonal and rhythmic, has become the driving force behind the work.
Mist, Tones, and Breathless Tempo
Although MIST grew out of initial thoughts of sadness, fog, and something being out of sight, Tjørnhøj does not work with traditional major and minor tonality to set a certain mood. For her, tonality is not inherently emotional.
“I don’t really use major and minor in the way other people do. For me, tonality is emotionally neutral. There is no melodic material that is intended to put the listeners in any particular emotional state.”
Instead, there are many individual notes and clusters, and Tjørnhøj works with overtones to create sonorities that can be experienced as ethereal. Elsewhere, the music becomes more physical and rhythmic, creating a counterforce to the fog.
“I hope that in some places there is something that can lift the soul and sound ethereal. And then there are runs and strokes that will hopefully evoke different feelings of sadness, flatness, and fog.”
The playful energy of the percussion instruments has also influenced the composition, pulling the music in a more energetic direction.
“The playful energy of the two percussion instruments is a counterforce within the work. That’s why I have increased the tempo. In some places, the music moves at a breakneck pace.”
A Work Between Control and Openness
For Tjørnhøj, MIST has been an opportunity to work in a way that is both highly controlled and closely connected to the physical possibilities of the instruments. She has written a precise score while at the same time allowing the interaction between the two percussionists to shape the finer sonic nuances.
“It has been really exciting to work with the two instruments and with what emerges when you allow yourself to become absorbed by their possibilities,” says Line Tjørnhøj.
Time and place
Line Tjørnhøj's MIST is premiered by Reumert/Elten Percussion Duo, 6 September 15:00 at Mantzius Salen, Ny Musik i Birkerød, Denmark. Find more information about the concert here.
Dansk version
Den 6. september uropføres Line Tjørnhøjs nye værk Mist ved Ny Musik i Birkerød. Værket er skrevet for percussionduoen Mathias Reumert og Anders Elten.
Titlen peger både på det danske ord mist – noget, der er mistet eller gået tabt – og på det engelske mist: tåge. For Tjørnhøj handler det om en tilstand, hvor noget hele tiden befinder sig lidt ude af syne.
Fra grafisk idé til præcis notation
Udgangspunktet for Mist var ideen om et grafisk partitur, hvor percussionduoen skulle kunne læse sig selv ind i værket og arbejde med det virtuose på deres egne instrumenter. Men under kompositionsprocessen blev Tjørnhøj i stigende grad optaget af instrumenternes konkrete muligheder. Marimba og vibrafon er tonale instrumenter, og når de spilles hurtigt og præcist, stiller det helt konkrete krav til musikken.
"Pludselig bliver hele det her grafiske oversat til noget meget præcist og meget distinkt, både rytmisk og tonalt. Det virtuose kommer også til at ligge i, at de opfanger de små tonale nuancer, som flytter værket fra start til slut."
Værket består af tre satser, hvor hver sats leder videre til den næste. Og selv om det musikalske indhold ikke nødvendigvis er traditionelt, er notationen usædvanligt præcis.
"Det er det mest traditionelt noterede værk, jeg har skrevet,” forklarer hun. ”Der er ikke meget at forhandle om i noderne, og det er måske det eneste værk, jeg nogensinde har lavet, hvor der for alvor er rigtigt og forkert."
Den konkrete undersøgelse af instrumenternes virkelighed og det at blive fanget ind af noget tonalt og rytmisk er blevet drivkraften i værket.
Tåge, toner og hæsblæsende tempo
Selv om MIST udspringer af en forestilling om tristhed, tåge og noget, der er ude af syne, arbejder Tjørnhøj ikke med traditionel dur og mol. Tonaliteten er for hende ikke i sig selv følelsesladet.
"Jeg bruger ikke rigtig dur og mol på den måde, som andre gør. For mig har tonaliteten været ikke-ladet. Der er ikke noget melodisk materiale, som er beregnet til at bringe lytterne i nogen bestemt emotionel tilstand."
I stedet er der mange toner og toneklynger, og Tjørnhøj arbejder med overtoner for at skabe klange, der kan opleves som æteriske. Andre steder bliver musikken mere fysisk og rytmisk, og her opstår en modbevægelse til tågen.
"Jeg håber, at der nogle steder er noget, der kan løfte sjælen og klinge æterisk. Og så er der løb og slag, som forhåbentlig kan ramme forskellige følelser af tristhed, fladhed og tåge."
Percussioninstrumenternes legende energi har samtidig påvirket kompositionen og trukket musikken i en mere energisk retning.
"Den legende energi i de to slagtøjsinstrumenter er en modbevægelse i værket, og det har overrasket mig. Derfor har jeg sat tempoet op. Nogle steder er det hæsblæsende."
Et værk mellem kontrol og åbenhed
For Tjørnhøj har Mist dermed været en mulighed for at arbejde på en måde, der både er meget kontrolleret og tæt knyttet til instrumenternes fysiske muligheder. Hun har skrevet et præcist partitur, men samtidig åbnet for, at de to percussionisters samspil kan forme de finere klanglige nuancer.
"Det har været virkelig spændende at arbejde med de to instrumenter og med det, der opstår, når man lader sig fange ind af deres muligheder," fortæller Line Tjørnhøj.